SE!!!! Et æg...og en fjer...

Hos os vil dit barn komme ud i naturen hver dag.

Der er vandpytter, der skal hoppes i - bakker der skal bestiges og trilles ned ad - kastanjer der skal samles...og vores store have er indrettet til leg og læring.

Vi har 9 hønsedamer, som skal fodres og hygges om, og børnene er med til dette i den grad, de har lyst. Vi snakker om hønsene og samler æg - tilbereder og spiser dem.  

Vi har også 2 katte, som vil komme og hilse på børnene.

Vi skal plante grønt om foråret - vande - se det hele gro - og måske finde en ÆGTE kålorm eller to - og når der høstes, er børnene også med i første række. Vi spiser, det vi høster - og børnene er med i hele processen: Fra jord til bord.

Vi bor midt i et grønt område, hvor der ikke er langt til skov, stier og sø. Vi vil udforske omgivelserne hver dag, og finde "vores" sted - som vi ofte besøger. Børnene kan følge med i naturens gang - lære at finde vej - og opdage nye veje at gå. 

 

Hvorfor naturdagplejer? 

Udebørn er sunde børn. Masser af undersøgelser viser, at børn udvikler sig bedre fysisk, mentalt og socialt i naturen. Det er klart, at naturens positive påvirkning starter tidligt. Kroppen og hjernen udvikles med rivende hast i de første tre leveår, og det lille barn har stor gavn af de stimuli naturen kan give. Ingen indendørs redskaber kan erstatte de kropslige udfordringer og sanseoplevelser uderummet byder på.

Kilde: "FriluftsRådet - Om Grønne Spirer".

Jeg har ladet mig inspirere af "De Grønne Spirer" - og har lavet en årsplan, som fortæller om, hvad vi sætter fokus på året igennem:

Privat Pasningsordning - Natur - Kolding .......... Privat Pasningsordning - Natur - Kolding

Årsplan 2021